Målbevidst pengeinstitut vælger IDEAS som handelssystem
Det emmer af høje ambitioner og fremdrift hos et af de Nordiske landes større pengeinstitutter. Som en del af vækststrategien, har man valgt at øge sit fokus på handlen med obligationer.
Det emmer af høje ambitioner og fremdrift hos et af de Nordiske landes større pengeinstitutter. Som en del af vækststrategien, har man valgt at øge sit fokus på handlen med obligationer.
Et af de nordiske landes større pengeinstitutter har valgt at gå med en investering i at styrke sit eget handelssetup, for at sikre yderligere skalerbarhed og forbedre indtjeningen. Pengeinstituttet tager nu endnu et vigtigt skridt mod at indfri deres ambitioner.
Valget af samarbejdspartner faldt, efter en grundig screening af markedet, på et af Nordens førende softwarehuse inden for kapitalmarkedsløsninger, Vitec Aloc, og deres markedsførende løsning til handel med obligationer, IDEAS.
”Vi valgte IDEAS-løsningen for at understøtte vores kunders handel med boliger bedst muligt. Løsningen er gearet til fremtiden, da den let kan udvides med flere moduler, når behovet opstår. Dette understøtter vores store ambitioner og vi ser meget frem til at udvikle vores vækstrejse yderligere – fuldt betrygget af, at vi i Vitec Aloc har en stærk samarbejdspartner, som sætter samarbejde mellem flere kunder i højsædet, hvilket giver os mulighed for at udvikle de bedste løsninger til glæde for vores mange kunder.” udtaler en talsperson fra pengeinstituttet.
Løsningen, der forventes idriftsat i efteråret, skal i første omgang understøtte hjemtagelsen af pengeinstituttets væsentlige obligationsflow. Herefter forventes IDEAS-løsningen udvidet løbende, som forretningen udvider sig, for at understøtte pengeinstituttets forretning.
”Vi er glade for, at man har valgt IDEAS som led i den ambitiøse strategi, og vi ser frem til et langsigtet og tæt samarbejde i det tætte fællesskab med de andre IDEAS-kunder. For os bekræfter valget af os som leverandør løftet i vores værditilbud, hvor obligationsområdet har været en del af kerneforretningen siden virksomhedens start". lyder det fra Mikkel Rahbek Brunse, CEO hos Vitec Aloc.
Vitec Aloc A/S er en del af den nordiske softwarekoncern Vitec Software Group AB. Vitec Aloc tilbyder produkter, der opfylder alle professionelle krav til portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel, og leverer løsninger til nogle af de mest ambitiøse og succesrige virksomheder i markedet. Vitec Alocs services dækker alt fra rådgivning og analyse over integration og implementering til hosting. Læs mere om Vitec Aloc på www.vitecsoftware.com/aloc.
Vitec er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Vi udvikler og leverer standardsoftware til forskellige brancher. Vitecs vækststrategi er at opkøbe softwarevirksomheder, der er etableret i markedet, og som samtidig er veldrevne. Koncernens overordnede processer i kombination med medarbejdernes høje kendskab til kundens lokale marked skaber gode forudsætninger for forbedringer og fortsat innovation. Vitec har circa 1.500 medarbejdere, er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte for 2.961 mio. SEK i 2023. Få mere at vide om Vitec på www.vitecsoftware.com.
Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at vide mere, er du velkommen til at kontakte CEO, Mikkel Rahbek Brunse, på 29997160 eller sende os en mail.
Kontakt os