Accunia
Automatisering giver tid til kunderne
Automatisering giver tid til kunderne
Vi kan nu i langt højere grad fokusere på kunderapportering og controlling i stedet for input og indtastning. Det giver os en større sikkerhed, når der skal afstemmes beholdninger, opgøres positioner, afkast osv. Det er grundlaget for en meget direkte styrkelse af vores kundeservice
I hjertet af København, helt derinde hvor man næsten kan få et månedskort til Metroen for det samme, som det koster at parkere en dag, ligger Accunia. Accunia er kapitalforvalter for en relativt lille kreds af kunder. Lille, ja, men eksklusiv og vant til et serviceniveau, der matcher afkastniveauet; højt.
Individuel kundepleje og et højt informationsniveau er nøgleord i Accunias forretningsmodel. Det er det også i almindelighed, når Accunia vælger samarbejdspartnere. Og det var det i særdeleshed, da PORTMAN i sommeren 2015 blev valgt i udbudsrunden om en ny investment management løsning.
Når man beslutter sig for PORTMAN fra Vitec Aloc, beslutter man sig samtidig for en løsning, der er opbygget af moduler. En løsning, der gør det muligt at få individuelle tilpasninger, funktionalitet, automatiseringer og integrationer.
PORTMAN er et meget fleksibelt system. I forhold til vores kunderelationer er Vitec Alocs løsning mere agil end mange af de store internationale systemer, der virker mere fastlåste
Med PORTMAN er mange processer nu blevet automatiske i stedet for manuelle. Foruden større sikkerhed og færre fejl betyder det også, at der er blevet frigjort tid til de opgaver, der betyder mest for kunderne og forretningen.
”Vi kan nu i langt højere grad fokusere på kunderapportering og controlling i stedet for input og indtastning. Det giver os en større sikkerhed, når der skal afstemmes beholdninger, opgøres positioner, afkast osv. Det er grundlaget for en meget direkte styrkelse af vores kundeservice”.
Der findes investment management løsninger, der kan det samme og mere end PORTMAN men næppe nogen, der krone-for-krone tilbyder mere end PORTMAN. Men der er en dimension mere, som var afgørende, da Accunia valgte PORTMAN, og det var de personlige relationer, siger John Lind: ”Vi har arbejdet sammen med Vitec Aloc siden 2009, og det har vi været rigtig tilfredse med. De har en høj grad af forretningsforståelse. Vores kontakter er folk, der selv har erfaring fra den finansielle sektor, og det kan vi simpelthen mærke. De ved, hvornår et problem risikerer at udvikle sig til et forretningskritisk problem. Og dét reagerer de meget hurtigt på.”
Accunia sikrer et højt afkast for kunderne ved et højt fagligt niveau men også ved at holde administrationsomkostningerne i kort snor. Der er ganske enkelt ikke ledige hænder, der kan trækkes ud for at koncentrere sig om en langvarig implementering af et nyt it-system. Derfor besluttede Accunia sig for en hurtig implementering; fem intensive måneder.
”Vitec Aloc kender vores forretning og arbejdsprocesser, og vi har en åben og ligefrem dialog, der baserer sig på tillid”, siger John Lind og fortsætter ”Men i et så kort implementeringsforløb, er der altid en risiko for, at der pludselig dukker noget op, som kan resultere i en kritisk forsinkelse. Men mere end syv års samarbejde med Vitec Aloc gav os tillid til, at de kunne løfte opgaven inden for tid og budget. Og det viste sig heldigvis at holde stik”.
”Vi aftalte en fast pris for projektet, og den holdt. Også selvom jeg er ret sikker på, at Vitec Alocs team brugte flere timer på det, end de havde regnet med. Men det er jo det, der kendetegner et godt samarbejde; at man holder, hvad man lover”, slutter John Lind.
Om Accunia
Accunia administrerer finansielle aktiver for både ejere, ledelse og eksterne kunder som fx private, fonde og institutionelle kunder. Accunia er uafhængige og arbejder grundigt med hver enkelt investering under hensyn til helheden, herunder erhvervsmæssige forhold og behov for likviditet.
Accunias arbejde hviler på en dyb konceptuel forståelse af hvilke aktiviteter og investeringer, der giver mening. Strategien er 'køb og behold', hvilket betyder, at kunder kun oplever få udskiftninger i deres portefølje. Typisk beholdes investeringer til udløb.
Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt Chief Sales Officer, Mikkel Severin Lyngbye, på 45 29997141 eller send os en mail.
Kontakt os