Eika Boligkreditt
Rapportering løftet til nyt niveau
Rapportering løftet til nyt niveau
Med PORTMAN har vi helt sikkert fået løftet vores muligheder for at trække data og lave rapporter til et helt nyt niveau
Da norske Eika Boligkreditt besluttede sig for at kigge efter en ny investment management løsning, var der flere mål. Helt grundlæggende skulle det sikre god ALM (Asset Liability Management) og forvaltning af de finansielle instrumenter. Men derudover havde Eika to overordnede mål: Rapporteringsmulighederne ud til organisationen skulle effektiviseres og niveauet for support og samarbejde skulle med den nye samarbejdspartner løftes markant. Begge dele er opnået med PORTMAN.
Eika Boligkreditt besluttede for godt fem år siden, at tiden var inde til at se sig om efter en ny investment management løsning. Valget faldt på Vitec Alocs PORTMAN-løsning. Ikke fordi det er et modulopbygget standardsystem, hvor man kun betaler for de funktioner, man har brug for. Og heller ikke fordi det er en løsning, der kræver få ressourcer at drifte, vedligeholde og opgradere. Ikke kun i hvert fald. Nej, den væsentligste grund til skiftet fra en leverandør i USA til en 'henne om hjørnet' var ønsket om et stærkere og tættere samarbejde. ”Vi stod i en situation, hvor vi følte os låst i et system, hvor vi var en lille fisk i et stort hav. Det betød lange supporttider og begrænsninger på vores muligheder for forretningsudvikling”. Sådan siger Henrik Bråten, der er Leder middle office og systemansvarlig for Eika Boligkreditts PORTMAN-løsning.
PORTMAN er som et modulopbygget standardsystem relativt let at gå til. Men ikke to organisationer er ens, og som alle andre havde Eika Boligkreditt også egne krav til funktionalitet. ”Vi oplevede fra start en meget åben dialog, hvor vi følte, at vi blev taget alvorligt”, siger Henrik Bråten og fortsætter:
PORTMAN-løsningen var ikke en Plug and Play løsning for os, men Vitec Aloc er meget imødekommende i forhold til at udvikle på løsningen og sikre, at de funktionaliteter, som vi har behov for, også bliver udviklet og integreret i løsningen
At få effektiviseret rapporteringsmulighederne ud til organisationen var et af Eika Boligkreditts overordnede formål med skiftet til PORTMAN, og det kan Henrik Bråten godt sætte hak ved. PORTMAN har kunnet kobles direkte på Eika Boligkreditts øvrige systemer som fx BI-systemerne. Det har gjort det meget enklere at arbejde med performancemåling, risikostyring og ledelse- og regnskabsrapportering.
”Med PORTMAN har vi helt sikkert fået løftet vores muligheder for at trække data og lave rapporter til et helt nyt niveau”, siger Henrik Bråten.
For at være i stand til hele tiden at kunne understøtte Eika Boligkreditts strategi og krav fra forretningen kræver det et tæt samarbejde. Derfor er der, ud over den daglige kontakt, flere årlige møder i enten Oslo eller Odense. Selv om den tætte kommunikation er afgørende vigtig for Henrik Bråten, er det dog andre ord, der bruges, når han skal beskrive essensen af samarbejdet mellem Vitec Aloc og Eika Boligkreditt.
”Vitec Aloc er en meget kundevenlig og serviceminded organisation, og vi får al den kvalificerede support, vi kan ønske os. Vi arbejder tæt sammen i det daglige og mødes ofte, hvilket har givet en relation, der i meget høj grad bygger på tillid”, siger Henrik Bråten og slår fast, at ”den tillid betyder, at vi altid kan være sikre på, at hvis der er noget, der bør diskuteres, så diskuterer vi det”.
Når man skifter til noget nyt, er det altid sådan, at man får noget, og man mister noget. Det gælder også i dette tilfælde.
”Vi har da stadig nogle medarbejdere, der mener, at brugergrænsefladen var bedre i gamle dage. Vitec Aloc var dog bevidst om det og har lanceret en ny brugergrænseflade for nylig, der rulles ud løbende”.
”Og nå ja, så kan jeg godt nogle gange føle, at afstanden fra idé over udvikling til produktion kan føles lidt lang - til gengæld er kvaliteten høj. Men når det sker, er det noget, som vi er ret klare omkring, og det kan vores samarbejde sagtens bære”, siger Henrik Bråten.
Hos Eika Boligkreditt arbejdes der konsekvent og kontinuerligt på at effektivisere og kvalitetssikre interne processer. Ikke for sjov skyld, men fordi den øgede effektivitet giver bedre risikostyring og frigør tid, der kan bruges på strategiske indsatser.
Det sker for eksempel gennem en årlig workshop, som Vitec Aloc står for. Workshoppen i Oslo varer en hel dag og tager udgangspunkt i en spørgeramme fra Vitec Aloc, som danner grundlag for workshoppen, hvor der identificeres forbedringsmuligheder.
Der er ingen tvivl om, at samarbejdet har hjulpet os til at effektivisere vores processer. For eksempel bruger vi nu betydelig mindre tid på bogføring og regnskab, tid som vi i stedet kan bruge dér, hvor det faktisk flytter noget for forretningen
Om Eika Boligkreditt
Eika Boligkreditt er ejet af 62 lokale norske banker og OBOS, der tilsammen udgør den tredjestørste bankgruppe i Norge med 200 filialer og mere end 3.000 medarbejdere. Med en høj rating ift. collateral fra ratingbureauet Moody’s er Eika Boligkreditt rangeret som den næstbedste af over 200 obligationsudstedere ift. kvaliteten af collateral.
Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt Chief Sales Officer, Mikkel Severin Lyngbye, på 29997141 eller send os en mail.
Kontakt os