PensionDanmark

Et strategisk skifte til PORTMAN

PensionDanmarks domicil på Langelinie Allé 43-2
Foto: Ursula Bach

Et stærkt samarbejde baseret på en ærlig og pragmatisk tilgang samt en effektiv investment management løsning, der kan udvikles og udbygges i takt med, at behovene ændrer sig. Det er for Susanne Lundby, CFO og ansvarlig for fondsrapportering i PensionDanmark, de væsentligste elementer i et succesfuldt og mangeårigt samarbejde med Vitec Aloc.

Stærk og ærlig relation

Et godt og stærkt samarbejde i hverdagen er en af de ting i forholdet til Vitec Aloc, som Susanne Lundby nævner først og med mest eftertryk i vores snak. ”Succes skal ikke måles på, om der kommer bump på vejen i store projekter. Det gør der altid. Succes skal måles på den måde, problemerne bliver tacklet på. Står begge parter med en kontrakt i hånden og forsøger at give hinanden skylden? Eller er der en ærlig og pragmatisk stemning? Er der en vilje og evne til at indgå kompromiser og komme videre? I vores samarbejde er det heldigvis det sidste, der er fremtrædende, og det sætter vi dagligt pris på”.

Strategisk skifte til PORTMAN

PensionDanmark besluttede sig i 2016 for at insource porteføljeadministrationen med alt, hvad det indebærer af komplicerede daglige registreringer og værdiansættelser af finansielle instrumenter for en pensionskasse, der administrerer ca. 300 mia. kroner. Det var ikke nogen lille eller hurtig beslutning. I hele PensionDanmarks levetid havde investment management løsningen nemlig været driftet af eksterne samarbejdspartnere. Der var med andre ord tale om et egentligt strategisk skifte. Valget faldt på Vitec Alocs PORTMAN-løsning. ”Vi havde i forvejen en mindre PORTMAN installation i huset, og havde igennem mange år været tilfredse med samarbejdet. Derfor var det naturligt for os, at PORTMAN hurtigt kom med i puljen af muligheder” siger Susanne Lundby.

Småt er godt – og fleksibelt

PORTMAN er hverken det største eller det mest avancerede porteføljestyringssystem i verden”, siger Susanne Lundby. ”Men det ser vi faktisk som en forretningsmæssig fordel for PensionDanmark”. PORTMAN er en løsning opbygget af moduler. Det betyder, at når forretningen vokser eller møder nye krav, så køber man det modul, der dækker behovet. ”Og hvis ikke det er nok”, siger Susanne Lundby, ”så kan der udvikles funktioner, der dækker vores behov”.

Vi får fokus og attention

En af de ting, der i det daglige samarbejde med Vitec Aloc betyder meget for Susanne Lundby, er følelsen af at få fokus og attention. 

Vitec Aloc er store nok til at løse opgaven, men samtidig ikke større, end at vi føler, at vi fylder noget
Susanne Lundby, CFO og ansvarlig for fondsrapportering i PensionDanmark

Det er et forhold, der lige fra start har gjort sig gældende. I hele implementeringsfasen, hvor der var en del specialudvikling af PORTMAN, deltog Vitec Alocs administrerende direktør i styregruppearbejdet. ”Det gav os en fornemmelse af at være en stor fisk, der betyder noget og ikke bliver overset”, siger Susanne Lundby.

PORTMAN kan, hvad der er behov for

Mange vil nok se PORTMAN som en lidt simpel løsning ikke mindst stillet overfor nogle af de meget store og komplekse alternativer, der ellers er på markedet. Men PensionDanmark analyserede sig ret hurtigt frem til, at alt, hvad der var behov for, var indeholdt i PORTMAN-løsningen. ”De sidste tyve procent, som nogle af de større løsninger tilbyder, ja de tilfører simpelthen ikke vores forretning yderligere værdi i en sådan grad, at det kan danne basis for en fornuftig business case”, siger Susanne Lundby.

Åbent system der kan samarbejde

Til forskel fra en række af de større alternativer er PORTMAN en meget åben løsning. Man kan så at sige få lov til at se, hvad der gemmer sig under hjelmen. Men måske endnu vigtigere så er det muligt at koble PORTMAN direkte på PensionDanmarks øvrige systemer. Susanne Lundby afslutter med: 

Det har lettet arbejdet med performancemåling, risikostyring og ledelse- og regnskabsrapportering og dermed frigjort tid, som kan bruges der, hvor det betyder noget for forretningen
Susanne Lundby, CFO og ansvarlig for fondsrapportering i PensionDanmark

Om PensionDanmark
PensionDanmark har 752.500 medlemmer beskæftiget på 26.000 private og offentlige virksomheder. De er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 29 arbejdsgiverforeninger.

PensionDanmarks opgave er at hjælpe sine medlemmer til et godt og langt arbejdsliv og en økonomisk tryg alderdom. Udover pensionsordningen tilbyder PensionDanmark et socialt sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom, dødsfald, behov for tidlig tilbagetrækning eller hjælp til efteruddannelse.

Brug for mere information?

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt Chief Sales Officer, Mikkel Severin Lyngbye, på 29997141 eller send os en mail.

Kontakt os